Tre tendenser indenfor supply chain ifølge GARTNER 2018: Total Customer Experience, Scaling Digital Supply Chain og Circular Supply Chain.



Dette er et uddrag af en artikel som Lærke Kartvedt, redaktør, Dansk Indkøbs- & Logistik Forening har udarbejdet for DILF magasinet, September 2018. Link til den fulde artikel er nedenfor:

For 14. år i træk har Gartner frigivet sin liste over top 25 supply chains. DILF har igen i år fundet tre “eksperter”, og fået dem til at kommentere dette års trends og give deres syn på listen. DILF har denne gang fået to nye stemmer på banen i form af Søren Grubbe fra Nilfisk og Martin Berg fra Valcon. DILF har ligeledes fået sidste års kommentator, Thomas Touborg fra PANDORA, til at medvirke igen i år.

Total Customer Experience

Gartner beskriver, hvorledes en mere avanceret Total Customer Experience (CX)-ledelse er i spil hos mange af virksomhederne rangeret i Supply Chain Top 25. Bliver kunden skuffet, har de mange andre kandidater. Martin Berg fra Valcon citerer “Kunderne ønsker information om produkter og ydelser så dyb som Wikipedia’s og så hurtigt og nemt at finde som Google”.

Martin Berg fremhæver firmaet ROCKWOOL, som et selskab der er fremtrædende i dansk industri inde for customer experience (CX). “Et industriselskab som ROCKWOOL har investeret massivt i at forbedre Customer Experience. ROCKWOOL har implementeret en website, som differentierer sig fra andre B2B websites. Den høster kvalificerede leads og genererer handlingsorienteret information om kunderne. Deres løsning henvender sig både til B2C og B2B og forskellige segmenter. Det er en simpel platform set fra brugeren, men den bruger sofistikerede værktøjer som kunstig intelligens (AI), og “machine learning” via intelligente søgeværktøjer, chatrobotter og personalisering af indholdet.”

Scaling Digital Supply Chain

Digital supply chain er en anden af de store trends i Gartners 2018 Top 25 undersøgelse.

Martin Berg fremhæver Grundfos som en virksomhed med mange piloter indenfor augmented reality. “En virksomhed som jeg vil fremhæve, der er langt med forskellige piloter, er Grundfos. Grundfos eksperimenterer blandt andet med Augmented Reality (3D briller) til træning af deres operatører”.

“I dansk perspektiv, tror jeg, at selvom der er meget snak omkring digitalisering, så er mange danske virksomheder stadigvæk i en meget tidlig fase, (…) For ti år siden talte vi meget om Danmarks som videns-nation. Glem det, det er så meget “last christmas”, for viden er kun noget værd, hvis vi kan putte det ned i et produkt, som vi kan sælge og eksportere.  Danmark skal i stedet for satse på at blive verdens førende produktionsland, og konkurrere på andre faktorer end billig arbejdskraft, og her spiller digitalisering og robotics naturligt ind.”

Det er heldigvis ikke engagementet i danske virksomheder, der mangler, mener Martin Berg “Trenden omkring digitalisering i produktionen med robotics automation, augmented reality, robotics, automated guided vehicles (AGVs) og automation af lageret, ser jeg, at mange danske virksomheder er i gang – bl.a. gennem det store nationale forskningsprojekt MADE Digital. MADE Digital er en dansk pendant til Tysklands Industrie 4.0, og målet er at gøre Danmark til verdens førende digitale produktionsland.”

Link til den fulde artikel: Gartner Top 25 - Artikel - DILF Magasinet - September 2018

Ingen kommentarer:

Send en kommentar