Drop de dyre varenumre - og tjen flere penge

Flere varer på hylderne kan synes godt for kunderne og godt for forretningen. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Mange af specialprodukterne omsættes så lidt, at de ikke bidrager nævneværdigt til indtjeningen – om overhovedet. For nogle produkter er regnestykket direkte negativt. Virksomheden kan simpelthen tjene penge på at rydde op i sit produktsortiment og benhårdt udfase produktvarianter, der ikke er med til at generere overskud til bundlinjen.


Det har de fundet ud af hos Rockwool International, som har gennemført pilotprojekter i såkaldt complexity management i to af sine europæiske datterselskaber. Her har man varenummer for varenummer gennemgået sit produktsortiment og ud fra nøgterne kalkuler besluttet at udfase mellem en tredjedel og op mod halvdelen af varenumrene med virkning fra januar 2012.


Oprydningen giver samtidig plads til, at Rockwool også fremover kan udvikle og introducere nye produkter, fremhæver Martin Berg: ”Det er en nødvendig proces. Hvis vi vil se os selv som en innovativ virksomhed, som vil bringe lad os sige ti procent nye produkter på markedet hvert år, må vi også være parate til at sige farvel til de ti procent dårligst indtjenende produkter. Vi har nu engang den kapacitet, vi har. En virksomhed som LEGO er jo også benhårde med, at når der skal nye Lego-æsker frem til julesalget, så er der altså nogle af de gamle, som må ud. Du er nødt til at kunne ’kill your darlings’ – de produkter, som engang solgte godt – for ellers smadrer du salget og sander til i kompleksitet.”


Læs den fulde artikel i DTU's blad "Dynamo" her: http://www.dtu.dk/Nyheder/DYNAMO/DYNAMO%2028/dyre_varenumre.aspx


Om et forsøg på karaktermord på Soulaima Gourani og hvorfor det ikke vil lykkes

I morgen vil et par journalister fra et ellers seriøst dagblad forsøge at begå karaktermord på en af mine gode venner og forretningspartnere. I de seneste uger har flere stillet spørgsmålstegn ved Soulaima Gouranis person og om det nu også er rigtigt alt det hun skriver om sig selv.
Soulaima spiller med i en international superliga, som er kun de færreste danskere forundt. Soulaima er i en liga med kun en håndfuld danskere som f.eks. Martin Lindstrøm (Branding) og Rasmus Ankersen (Goldmine effect), som bliver efterspurgt som key note speakers på den internationale scene. Udover rådgivning, så holder Soulaima  op mod 200 foredrag om året, noget nær en Danmarksrekord og en næsten umenneskelig bedrift, som de færreste kan matche. Jeg rejser selv mange dage om året, men min kalender ligner en hyggelig lejrskoletur i forhold til Soulaimas’ kalender http://www.soulaimagourani.dk/kalender-2/
MBA holdet på University of California, Berkeley
Lad mig f.eks. nævne at hun er deltager World Economic Forum i Davos, Schweiz, hvor hun er kåret som Young Global Leader. Det er kun en lille håndfuld ministre og CEOs i de allerstørste danske virksomhedeer forundt at blive inviteret til Davos. Derfor er hun efterspurgt blandt topledere i erhvervslivet fordi hun addresserer nogle af de globale problemer alle executives står overfor indenfor ledelse, kunder, service og loyalitet, motivation af medarbejdere samt innovation og iværksætteri.

Soulaima og resten af vores MBA hold på Stanford University
Jeg kender Soulaima personligt gennem 10 år. Hun er myreflittig og jeg kan stå 100% inde for hendes person. Af og til synes jeg at hun siger noget sludder, men hun har klare holdninger og intregritet som ingen anden. Hun har knoklet for alt som hun har opnået, og hun er ved Gud ikke født med en guldske i munden.  Soulaima arbejder stenhårdt: Hun meldte afbud i sidste øjeblik til min fødselsdagsfest en sommeraften i august, da hun prioriterede at deltage i Deadline lørdag kl. 23. Og meldte afbud til vores MBA-julefrokost en lørdag i december da hun skulle Saudi Arabien på en international konference. Mens andre hygger, knokler hun. 
Soulaima er succesrig erhvervskvinde som har banket en rådgivnings- og foredragsvirksomhed op fra bunden og som nu omsætter millioner og har flere ansatte. Hun allerede har opnået langt mere end de fleste ledere når i et helt liv. Det gør ondt i jantelovens hjemland, og derfor er der mange som får ondt i røven og som prøver at besmudse hendes person. Til dem vil jeg blot sige: Glem det - misundelse er en grim ting, og I har ikke en chance. Hold jer til at diskutere hendes holdninger ikke hendes person og meritter.