Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Folketingsvalget den 15. september faldt sammen med VL 90's eget VL-døgn, og her drøftede vi også et af valgets store temaer: Hvordan skaber vi flere jobs? Hvordan får vi væksten tilbage?

VL90 tager udfordringen op og søger svar på hvad Danmark skal leve af i fremtiden?

Danmark lever grundlæggende af at eksportere varer og tjenester til udlandet, som dermed giver os indtægter som nation til at købe andre varer i udlandet. Vi lever ikke af viden. Mange taler om Danmarks som vidensnation.

Men viden i sig selv er intet værd. Det er først når vi formår at putte vores viden ned i et produkt som udlandet gider købe, at det tæller. Vi skal med andre ord leve af at virksomheder rent faktisk anvender den viden til at frembringe produkter og services som så sælges til udlandet.

Men hvad så med vores kreativitet? Vi ser ofte os selv som værende dygtige til det kreative. Har vi som en lille nation ikke altid været gode til at være innovative, og se nye muligheder? Kan vi ikke leve af at Danish Design er i verdensklasse?

Igen er historien det samme: På mange af vores kreative fag på uddannelsesinstitutionerne slås de nyuddannede kandidater med en tårnhøj arbejdsløshed. Arkitekter er blandt de hårdest ramte med over 50% ledighed for nyuddannede kandidater, kun overgået af designere som ligger endnu højere.

Kreativitet er isoleret set heller ikke noget værd. Det er først når denne kreativitet anvendes til at innovation og fornyelse af eksisterende produkter og arbejdsprocesser som medfører et øget salg, at kreativiteten er noget værd.

Vi er overbeviste om at mange virksomheder er nødt til at forny sig for ikke at forsvinde. Som virksomhedsledere er det vores ansvar at sørge for at virksomheden kan udvikle sig innovativt og udnytte samfundets viden og kreativitet : En god måde at få nytænkning ind i virksomhederne på er f.eks. at teame op med universiteter og uddannelsesinstitutioner, f.eks. ved at få en specialestuderende ud i virksomheden og afdække et stofområde med den nyeste viden. På den måde kan vi få den viden vi har i Danmark puttet ned i nogle produkter og services, som udlandet vil købe. Og på den måde kan vi måske få væksten tilbage på sporet i Danmark.

Hvad lever vi faktisk af i Danmark?

Resumé af diskussionerne på VL90's årlige døgnmøde:

Et gammelt ordsprog siger, at vi ikke kan leve af at klippe hinanden. Det er stadigvæk sandt: Vi lever ikke af at levere varer og tjenesteydelser til hinanden. Det gælder både den indenlandske private servicesektor (restauranter, byggeri, etc.) samt den offentlige sektor (skoler, sygehuse, etc.).

Hvis vi vil bevare og udvikle vores velfærdssamfund, så er vi dybt afhængige af at producere nogle varer som også udlandet gider købe. Hvis ikke der produceres og sælges, så vil vores velfærd og rigdom gradvist forsvinde. Heldigvis har vi stadigvæk lidt eksport af industrivarer (medico, maskiner, møbler, etc.) som bidrager med 50 mia. kr. i eksportindtæger til Danmark årligt, men derudover er det fortsat landbruget (f.eks. Arla og Danish Crown) og søtransporten (f.eks. A.P. Møller) som bidrager med over 50 mia. kr. hver!

Men det går den forkerte vej: Danmark er på bare et enkelt årti gledet ned fra en sjetteplads over de mest velstående lande til en foreløbig 13.-plads. Samtidig har seneste krise betydet at 140.000 jobs i industrien er forsvundet. Årsagen er at vores konkurrenceevne er under pres, primært fra to kilder: For det første er produktiviteten i bund, dvs. vores evne til at producere mere med mindre er næsten lig nul. For det andet har vi i Danmark haft lønfest i industrien (og det offentlige), således at danske industrilønninger er steget med over 30% mere end i vores nabolande som Tyskland og Sverige.

Løsningen herpå er enten lønnedgang (eller løntilbagehold) eller at lette skatten på arbejde. Det bliver spændende at se hvad de kommende trepartsforhandlinger fører til.

Det er paradoksalt i den politiske debat, at en af de mest indbringende indtægtskilder i Danmark samtidig også det mest udskældte: Landbruget tjener over 50 mia. kr. til Danmark hvert år. Det er samtidig også det erhverv hvor vi er blevet mest effektive. Produktiviteten i landbruget har set den største stigning de seneste 40 år.

I en række andre erhverv er produktiviteten gået i stå. Værst ser det ud i den finansielle branche samt i byggeriet, som ikke er konkurrenceudsat fra udlandet. Samt naturligvis i den offentlige sektor som er vokset også under den seneste borgerlige regering uden at blive mere produktiv. Men også industrien halter bag efter. Og her har vi som virksomhedsledere et ansvar for at få produktiviteten tilbage på sporet: Effektiviseringer efter f.eks. ”lean”-principper og mindre komplekse arbejdsprocesser kan give noget af svaret. Det er i de arbejdssprocesser hvor vi kan tilføre en høj grad af viden som vi skal satse på i Danmark.