Hvad lever vi faktisk af i Danmark?

Resumé af diskussionerne på VL90's årlige døgnmøde:

Et gammelt ordsprog siger, at vi ikke kan leve af at klippe hinanden. Det er stadigvæk sandt: Vi lever ikke af at levere varer og tjenesteydelser til hinanden. Det gælder både den indenlandske private servicesektor (restauranter, byggeri, etc.) samt den offentlige sektor (skoler, sygehuse, etc.).

Hvis vi vil bevare og udvikle vores velfærdssamfund, så er vi dybt afhængige af at producere nogle varer som også udlandet gider købe. Hvis ikke der produceres og sælges, så vil vores velfærd og rigdom gradvist forsvinde. Heldigvis har vi stadigvæk lidt eksport af industrivarer (medico, maskiner, møbler, etc.) som bidrager med 50 mia. kr. i eksportindtæger til Danmark årligt, men derudover er det fortsat landbruget (f.eks. Arla og Danish Crown) og søtransporten (f.eks. A.P. Møller) som bidrager med over 50 mia. kr. hver!

Men det går den forkerte vej: Danmark er på bare et enkelt årti gledet ned fra en sjetteplads over de mest velstående lande til en foreløbig 13.-plads. Samtidig har seneste krise betydet at 140.000 jobs i industrien er forsvundet. Årsagen er at vores konkurrenceevne er under pres, primært fra to kilder: For det første er produktiviteten i bund, dvs. vores evne til at producere mere med mindre er næsten lig nul. For det andet har vi i Danmark haft lønfest i industrien (og det offentlige), således at danske industrilønninger er steget med over 30% mere end i vores nabolande som Tyskland og Sverige.

Løsningen herpå er enten lønnedgang (eller løntilbagehold) eller at lette skatten på arbejde. Det bliver spændende at se hvad de kommende trepartsforhandlinger fører til.

Det er paradoksalt i den politiske debat, at en af de mest indbringende indtægtskilder i Danmark samtidig også det mest udskældte: Landbruget tjener over 50 mia. kr. til Danmark hvert år. Det er samtidig også det erhverv hvor vi er blevet mest effektive. Produktiviteten i landbruget har set den største stigning de seneste 40 år.

I en række andre erhverv er produktiviteten gået i stå. Værst ser det ud i den finansielle branche samt i byggeriet, som ikke er konkurrenceudsat fra udlandet. Samt naturligvis i den offentlige sektor som er vokset også under den seneste borgerlige regering uden at blive mere produktiv. Men også industrien halter bag efter. Og her har vi som virksomhedsledere et ansvar for at få produktiviteten tilbage på sporet: Effektiviseringer efter f.eks. ”lean”-principper og mindre komplekse arbejdsprocesser kan give noget af svaret. Det er i de arbejdssprocesser hvor vi kan tilføre en høj grad af viden som vi skal satse på i Danmark.