12 SKARPE TIL MARTIN BERG

Interview i DILForientering, April 2015. Læs det fulde interview på side 16-17 i bladet  her: http://issuu.com/dilf/docs/do-15-2_issuu

5 Hvad er dine mest markante karaktertræk?
Når man arbejder med supply chain er det først og fremmest vigtigt, at man har en holistisk og kommerciel forretningsforståelse. På samme måde er det vigtigt, at man kan forstå finans, salg og produktion samt de indbyggede modsætninger, der nogle gange kan være mellem disse områder. Derudover ser jeg mig selv som værende vedholdende og stædig. Hvis jeg møder modstand, forsøger jeg igen, indtil jeg får mine visioner igennem. Endelig beskriver mine kollegaer i ledergruppen mig som positiv og som havende en optimistisk tilgang til udfordringer.

8 Hvad karakteriserer en dygtig leder?
For det første skal man være ambitiøs på sit områdes vegne, og man skal udfordre og stille store krav til sig selv og sit område. Man skal turde tage ansvaret og lederskabet på sig. Endelig skal en god leder turde være ærlig omkring de svære problemstillinger og derigennem opbygge en gensidig fortrolighed og loyalitet.

9 Hvordan motiverer du dine medarbejdere?
Når jeg arbejder med mine europæiske supply chain direktører, sørger jeg for, at vi får noget inspiration udefra. Vi bruger tid på at besøge andre virksomheder også fra andre brancher. En anden ting, vi gør for at udvikle os, er, at jeg inviterer dem med til en europæisk supply chain konference, hvor vi kan få ny viden til vores daglige virke. I forhold til mine projektledere sørger jeg for, at de får direkte eksponering over for vores lokale senior management teams. På den måde får de lov til at arbejde direkte med vores lokale ledelser på et strategisk niveau, hvilket jeg tror er udviklende for deres rolle som projektledere.


12 Hvad, tror du, bliver det vigtigste på agendaen inden for SCM i fremtiden?
Jeg tror, at tre ting kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden. For det første vil der komme et øget fokus på kunderne og deres behov. Der vil komme et fokus på at levere samlede systemer og løsninger til kunderne i stedet for at være en leverandør af bulk-varer. Flere i værdikæden vil
kæmpe om at eje kunderelationen. På kapacitetssiden forudser jeg, at der fortsat vil være fokus på at blive endnu dygtigere til at forecaste kundernes efterspørgsel, således at vi kan møde salget og man ikke skuffer kunderne. Som det tredje vil det være et benhårdt fokus på omkostningerne, og virksomhederne må hele tiden sikre sig, at de er konkurrencedygtige, især i forhold til nye innovative forretningsmodeller. 

Kilde: DILForientering, APRIL 2015, ÅRGANG 52, side 16-17, Redaktør Martine Mengers

Ingen kommentarer:

Send en kommentar