Dette er et uddrag af en artikel som Lærke
Kartvedt, redaktør, Dansk Indkøbs- & Logistik Forening har udarbejdet for DILF magasinet, September 2018. Link til den fulde artikel er nedenfor:
For
14. år i træk har Gartner frigivet sin liste over top 25 supply chains. DILF
har igen i år fundet tre “eksperter”, og fået dem til at kommentere dette års
trends og give deres syn på listen. DILF har denne gang fået to nye stemmer på
banen i form af Søren Grubbe fra Nilfisk og Martin Berg fra Valcon. DILF har
ligeledes fået sidste års kommentator, Thomas Touborg fra PANDORA, til at
medvirke igen i år.
Total Customer Experience
Gartner
beskriver, hvorledes en mere avanceret Total Customer Experience (CX)-ledelse
er i spil hos mange af virksomhederne rangeret i Supply Chain Top 25. Bliver
kunden skuffet, har de mange andre kandidater. Martin Berg fra Valcon citerer “Kunderne ønsker information om produkter og
ydelser så dyb som Wikipedia’s og så hurtigt og nemt at finde som Google”.
Martin
Berg fremhæver firmaet ROCKWOOL, som et selskab der er fremtrædende i dansk
industri inde for customer experience (CX). “Et industriselskab som ROCKWOOL har investeret massivt i at forbedre
Customer Experience. ROCKWOOL har implementeret en website, som differentierer
sig fra andre B2B websites. Den høster kvalificerede leads og genererer
handlingsorienteret information om kunderne. Deres løsning henvender sig både
til B2C og B2B og forskellige segmenter. Det er en simpel platform set fra
brugeren, men den bruger sofistikerede værktøjer som kunstig intelligens (AI), og
“machine learning” via intelligente søgeværktøjer, chatrobotter og
personalisering af indholdet.”
Scaling Digital Supply Chain
Digital
supply chain er en anden af de store trends i Gartners 2018 Top 25 undersøgelse.
Martin
Berg fremhæver Grundfos som en virksomhed med mange piloter indenfor augmented
reality. “En virksomhed som jeg vil
fremhæve, der er langt med forskellige piloter, er Grundfos. Grundfos
eksperimenterer blandt andet med Augmented Reality (3D briller) til træning af
deres operatører”.
“I dansk perspektiv, tror jeg, at selvom
der er meget snak omkring digitalisering, så er mange danske virksomheder
stadigvæk i en meget tidlig fase, (…) For ti år siden talte vi meget om
Danmarks som videns-nation. Glem det, det er så meget “last christmas”, for
viden er kun noget værd, hvis vi kan putte det ned i et produkt, som vi kan
sælge og eksportere. Danmark skal i
stedet for satse på at blive verdens førende produktionsland, og konkurrere på
andre faktorer end billig arbejdskraft, og her spiller digitalisering og
robotics naturligt ind.”
Link til den fulde artikel: Gartner Top 25 - Artikel - DILF Magasinet - September 2018