Drop de dyre varenumre - og tjen flere penge

Flere varer på hylderne kan synes godt for kunderne og godt for forretningen. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Mange af specialprodukterne omsættes så lidt, at de ikke bidrager nævneværdigt til indtjeningen – om overhovedet. For nogle produkter er regnestykket direkte negativt. Virksomheden kan simpelthen tjene penge på at rydde op i sit produktsortiment og benhårdt udfase produktvarianter, der ikke er med til at generere overskud til bundlinjen.

Det har de fundet ud af hos Rockwool International, som har gennemført pilotprojekter i såkaldt complexity management i to af sine europæiske datterselskaber. Her har man varenummer for varenummer gennemgået sit produktsortiment og ud fra nøgterne kalkuler besluttet at udfase mellem en tredjedel og op mod halvdelen af varenumrene med virkning fra januar 2012.

Oprydningen giver samtidig plads til, at Rockwool også fremover kan udvikle og introducere nye produkter, fremhæver Martin Berg: ”Det er en nødvendig proces. Hvis vi vil se os selv som en innovativ virksomhed, som vil bringe lad os sige ti procent nye produkter på markedet hvert år, må vi også være parate til at sige farvel til de ti procent dårligst indtjenende produkter. Vi har nu engang den kapacitet, vi har. En virksomhed som LEGO er jo også benhårde med, at når der skal nye Lego-æsker frem til julesalget, så er der altså nogle af de gamle, som må ud. Du er nødt til at kunne ’kill your darlings’ – de produkter, som engang solgte godt – for ellers smadrer du salget og sander til i kompleksitet.”

Læs den fulde artikel i DTU's blad "Dynamo" her: http://www.dtu.dk/Nyheder/DYNAMO/DYNAMO%2028/dyre_varenumre.aspx

Om et forsøg på karaktermord på Soulaima Gourani og hvorfor det ikke vil lykkes

I morgen vil et par journalister fra et ellers seriøst dagblad forsøge at begå karaktermord på en af mine gode venner og forretningspartnere. I de seneste uger har flere stillet spørgsmålstegn ved Soulaima Gouranis person og om det nu også er rigtigt alt det hun skriver om sig selv.

Soulaima spiller med i en international superliga, som er kun de færreste danskere forundt. Soulaima er i en liga med kun en håndfuld danskere som f.eks. Martin Lindstrøm (Branding) og Rasmus Ankersen (Goldmine effect), som bliver efterspurgt som key note speakers på den internationale scene. Udover rådgivning, så holder Soulaima  op mod 200 foredrag om året, noget nær en Danmarksrekord og en næsten umenneskelig bedrift, som de færreste kan matche. Jeg rejser selv mange dage om året, men min kalender ligner en hyggelig lejrskoletur i forhold til Soulaimas’ kalender http://www.soulaimagourani.dk/kalender-2/

MBA holdet på University of California, Berkeley

Lad mig f.eks. nævne at hun er deltager World Economic Forum i Davos, Schweiz, hvor hun er kåret som Young Global Leader. Det er kun en lille håndfuld ministre og CEOs i de allerstørste danske virksomhedeer forundt at blive inviteret til Davos. Derfor er hun efterspurgt blandt topledere i erhvervslivet fordi hun addresserer nogle af de globale problemer alle executives står overfor indenfor ledelse, kunder, service og loyalitet, motivation af medarbejdere samt innovation og iværksætteri.

Soulaima og resten af vores MBA hold på Stanford University

Jeg kender Soulaima personligt gennem 10 år. Hun er myreflittig og jeg kan stå 100% inde for hendes person. Af og til synes jeg at hun siger noget sludder, men hun har klare holdninger og intregritet som ingen anden. Hun har knoklet for alt som hun har opnået, og hun er ved Gud ikke født med en guldske i munden.  Soulaima arbejder stenhårdt: Hun meldte afbud i sidste øjeblik til min fødselsdagsfest en sommeraften i august, da hun prioriterede at deltage i Deadline lørdag kl. 23. Og meldte afbud til vores MBA-julefrokost en lørdag i december da hun skulle Saudi Arabien på en international konference. Mens andre hygger, knokler hun. 

Soulaima er succesrig erhvervskvinde som har banket en rådgivnings- og foredragsvirksomhed op fra bunden og som nu omsætter millioner og har flere ansatte. Hun allerede har opnået langt mere end de fleste ledere når i et helt liv. Det gør ondt i jantelovens hjemland, og derfor er der mange som får ondt i røven og som prøver at besmudse hendes person. Til dem vil jeg blot sige: Glem det - misundelse er en grim ting, og I har ikke en chance. Hold jer til at diskutere hendes holdninger ikke hendes person og meritter.

Rockwool frigør ressourcer til vækst

Via optimeret produkt mix og prissætning samt besparelser i produktionen, skal Complexity Management gøre Rockwool koncernen mere effektiv.

Over 11 milliarder i omsætning. 9.000 medarbejdere. 26 fabrikker spredt på kloden. Over 100.000 SKU’er at opdatere. Alene tallenes størrelse gav god grund til at undersøge, om der er et potentiale for at reducere kompleksitet hos Rockwool koncernen.

Efter år 1 i en langsigtet Complexity Management strategi, har oprydning i Rockwools produkt portefølje allerede givet markante og synlige resultater:

Læs hele artiklen fra min gode kollega Dorthe Finne her: http://www.p360.dk/?p=rockwool-frigr-ressourcer-til-vkst-77

Simplify to Grow - Reduce bad complexity

"Complexity Management og specifikt projektet Product Portfolio Optimization skal høste fordelene i at være en international virksomhed. På kort sigt forventes markante besparelser. På lang sigt vil projektet geare organisationen bedre til at vækste. I præsentationen bliver der stillet skarpt på:

• Metoder, vi har udviklet i projektet
• Udfordringer, vi har mødt i organisationen
• Resultater, vi har opnået"

På Den danske Logistikkonference den 5. oktober 2011 holdt jeg indlæg omkring vores tiltag.

Hele præsentationen kan downloades på konferencens hjemmeside:

http://www.logistikkonferencen.dk/Grafiki/2011/pdfs/Rockwool_International.pdf

Portfolio Management: Enkle tiltag tackler kompleksitet

Enkle tiltag tackler kompleksitet

STRATEGI OG LEDELSE. Rockwools supply chain-afdeling har kortlagt og saneret en del af produktporteføljen, der indeholder mere end 100.000 varenumre. Det skaber plads for innovation, bygger bro mellem salg, produktion, finans og logistik, reducerer omkostninger og styrker leveringsservice ud til kunderne.

”Simplify to grow, reduce bad complexity”, sådan lyder Director Supply Chain Martin Bergs punchlines for projektet: “Vores projekt er i virkeligheden ganske enkelt. Vi har ved hjælp af en klassisk dobbelt ABC-analyse skabt overblik og transparens i vores produktportefølje. Analysen viser bland andet, at 10 % af varerne står for 80 % af både indtjening og omsætning, mens 60 % af varerne skaber mindre end 5 % af værdien”.

Læs hele artiklen fra Supply Chain Magasinet den 27. september 2011 på http://www.scm.dk/rockwoolenkle-tiltag-tackler-kompleksitet 

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Folketingsvalget den 15. september faldt sammen med VL 90's eget VL-døgn, og her drøftede vi også et af valgets store temaer: Hvordan skaber vi flere jobs? Hvordan får vi væksten tilbage?

VL90 tager udfordringen op og søger svar på hvad Danmark skal leve af i fremtiden?

Danmark lever grundlæggende af at eksportere varer og tjenester til udlandet, som dermed giver os indtægter som nation til at købe andre varer i udlandet. Vi lever ikke af viden. Mange taler om Danmarks som vidensnation.

Men viden i sig selv er intet værd. Det er først når vi formår at putte vores viden ned i et produkt som udlandet gider købe, at det tæller. Vi skal med andre ord leve af at virksomheder rent faktisk anvender den viden til at frembringe produkter og services som så sælges til udlandet.

Men hvad så med vores kreativitet? Vi ser ofte os selv som værende dygtige til det kreative. Har vi som en lille nation ikke altid været gode til at være innovative, og se nye muligheder? Kan vi ikke leve af at Danish Design er i verdensklasse?

Igen er historien det samme: På mange af vores kreative fag på uddannelsesinstitutionerne slås de nyuddannede kandidater med en tårnhøj arbejdsløshed. Arkitekter er blandt de hårdest ramte med over 50% ledighed for nyuddannede kandidater, kun overgået af designere som ligger endnu højere.

Kreativitet er isoleret set heller ikke noget værd. Det er først når denne kreativitet anvendes til at innovation og fornyelse af eksisterende produkter og arbejdsprocesser som medfører et øget salg, at kreativiteten er noget værd.

Vi er overbeviste om at mange virksomheder er nødt til at forny sig for ikke at forsvinde. Som virksomhedsledere er det vores ansvar at sørge for at virksomheden kan udvikle sig innovativt og udnytte samfundets viden og kreativitet : En god måde at få nytænkning ind i virksomhederne på er f.eks. at teame op med universiteter og uddannelsesinstitutioner, f.eks. ved at få en specialestuderende ud i virksomheden og afdække et stofområde med den nyeste viden. På den måde kan vi få den viden vi har i Danmark puttet ned i nogle produkter og services, som udlandet vil købe. Og på den måde kan vi måske få væksten tilbage på sporet i Danmark.

Hvad lever vi faktisk af i Danmark?

Resumé af diskussionerne på VL90's årlige døgnmøde:

Et gammelt ordsprog siger, at vi ikke kan leve af at klippe hinanden. Det er stadigvæk sandt: Vi lever ikke af at levere varer og tjenesteydelser til hinanden. Det gælder både den indenlandske private servicesektor (restauranter, byggeri, etc.) samt den offentlige sektor (skoler, sygehuse, etc.).

Hvis vi vil bevare og udvikle vores velfærdssamfund, så er vi dybt afhængige af at producere nogle varer som også udlandet gider købe. Hvis ikke der produceres og sælges, så vil vores velfærd og rigdom gradvist forsvinde. Heldigvis har vi stadigvæk lidt eksport af industrivarer (medico, maskiner, møbler, etc.) som bidrager med 50 mia. kr. i eksportindtæger til Danmark årligt, men derudover er det fortsat landbruget (f.eks. Arla og Danish Crown) og søtransporten (f.eks. A.P. Møller) som bidrager med over 50 mia. kr. hver!

Men det går den forkerte vej: Danmark er på bare et enkelt årti gledet ned fra en sjetteplads over de mest velstående lande til en foreløbig 13.-plads. Samtidig har seneste krise betydet at 140.000 jobs i industrien er forsvundet. Årsagen er at vores konkurrenceevne er under pres, primært fra to kilder: For det første er produktiviteten i bund, dvs. vores evne til at producere mere med mindre er næsten lig nul. For det andet har vi i Danmark haft lønfest i industrien (og det offentlige), således at danske industrilønninger er steget med over 30% mere end i vores nabolande som Tyskland og Sverige.

Løsningen herpå er enten lønnedgang (eller løntilbagehold) eller at lette skatten på arbejde. Det bliver spændende at se hvad de kommende trepartsforhandlinger fører til.

Det er paradoksalt i den politiske debat, at en af de mest indbringende indtægtskilder i Danmark samtidig også det mest udskældte: Landbruget tjener over 50 mia. kr. til Danmark hvert år. Det er samtidig også det erhverv hvor vi er blevet mest effektive. Produktiviteten i landbruget har set den største stigning de seneste 40 år.

I en række andre erhverv er produktiviteten gået i stå. Værst ser det ud i den finansielle branche samt i byggeriet, som ikke er konkurrenceudsat fra udlandet. Samt naturligvis i den offentlige sektor som er vokset også under den seneste borgerlige regering uden at blive mere produktiv. Men også industrien halter bag efter. Og her har vi som virksomhedsledere et ansvar for at få produktiviteten tilbage på sporet: Effektiviseringer efter f.eks. ”lean”-principper og mindre komplekse arbejdsprocesser kan give noget af svaret. Det er i de arbejdssprocesser hvor vi kan tilføre en høj grad af viden som vi skal satse på i Danmark.

US Ambassador Laurie S. Fulton and CEO of Dansk Industri Karsten Dybvad invited for US Green Partnership Meeting, at the ambassador's private residence in Skovshoved. US Green Partnership is an ongoing collaboration between the American Embassy in Denmark and the Confederation of Danish Industry (DI) with the primary focus of building transatlantic bridges in the clean tech sector by actively pursuing and facilitating opportunities for industry collaboration.

Innovative Supply Chains - hvordan udnytter man kapaciteten bedre?

Jeg har lige været på en to-dages Supply Chain konference i Berlin. Jeg får et utal af invitationer til den slags konferencer, men denne lød særlig spændende, dels på grund af emnet og dels på grund af de øvrige deltagende virksomheder.

På konferencen diskuterede en række store europæiske virksomheder de kommende udfordringer vi står overfor inden for logistik. Stigende energiomkostninger, mangel på chauffører samt et europæisk trafiknet som er ved at bryde sammen. Alt sammen noget som driver omkostningerne til logistik op for mange europæiske virksomheder.

Herudover slås de fleste virksomheder med en dårlig kapacitetsudnyttelse. Det anslås at op til 35% af alle lastbiler kører tomme og at lastbilerne derudover kører max. 40% af tiden. Det er en meget lav udnyttelsesgrad af aktiverne! Derfor er supply chain collaboration på agendaen. Kan konkurrerende virksomheder eller virksomheder i forskellige brancher samarbejde bedre om at udnytte kapaciteten på de europæiske landeveje?

Jeg gav en præsentation med tre bud på hvordan Rockwool arbejder på at nedbringe vores logistikomkostninger, se link http://www.flemingeurope.com/files/presentations/berg_rockwool_2011.pdf . Efter min præsentation mødtes jeg med repræsentanter fra Heineken i Belgien, Unilever i Schweiz og IKEA i Tyskland og vi blev enige om at fortsætte dialogen med henblik på at se om vores virksomheder skulle kunne dele transportkapacitet i fremtiden.

Grand Opening of Rockwool's new Beijing Office

Rockwool satser på Kina: I 2010 erhvervede vi vores største konkurrent i Kina og voksede med ét slag fra 150 medarbejdere til over 1.000. I april 2011 åbnede vi et nyt fælles kontor i Beijing hvor vi samler Rockwool International's contracting afdeling med en nyåbnet salgsafdeling og corporate affairs afdeling. Vi afholdt åbningsceremoni og reception for vores nye kontor. Jeff Wilcox (t.h) er vores managing director for Rockwool Asia.